Evigheden runder et hjørne: John Cage i Halberstadt
I den lille tyske by finder et stykke musikhistorie sted: John Cages orgelværk “Organ2/ASLSP (As Slow as Possible)” opføres med en planlagt varighed på 639 år.
Mindeord om Kaspar Vorbeck
Kaspar Vorbeck er død. Fra mine år i det århusianske musikmiljø kan jeg faktisk ikke huske at have været med i et eneste projekt, hvor Kaspar ikke på en eller anden måde var involveret.
Hvem sagde “normal”?
Der er ét ord, jeg efterhånden er godt træt af. Et ord, som igen og igen dukker op i diverse debatter – og faktisk ofte anvendes af mennesker, hvis synspunkter jeg ellers sympatiserer med. Ordet “normalisere” fordrejer den offentlige samtale ved at opstille kunstige grænser for, hvilke emner, det er tilladeligt at beskæftige sig med – ved at udgrænse visse synspunkter og adfærdsmønstre og stemple dem som uegnede til seriøs diskussion.
“All the deer has to do is blink” – David Thomas og P.O. Jørgens på Jazzhouse
Der findes to slags enestående musikoplevelser: Den ene er at høre noget, man aldrig har hørt magen til. Den andet er ikke at kede sig et øjeblik. Det er sjældent, jeg kan sætte kryds i begge bokse. Det kunne jeg torsdag aften, da David Thomas og P.O. Jørgens besøgte Jazzhouse
Eventyret om Halldor og Hildur
Det vil nok overraske mange, at jeg faktisk kun har pådraget mig en større gruppe feministers vrede en enkelt gang i mit liv. Men det skete til gengæld også med maner. Og på Island.
“Historien om ugens rapport”: Så klichéfyldt som den ægte vare
????????????????????????????????????
“Historien om ugens rapport” er i grunden en lidt ærgerlig oplevelse. En ellers glimrende dokumentation af et helt enestående dansk mediefænomen skæmmes af et klodset og klichéfyldt sprog.
Helle Helle: “Hvis det er” – “Ja, jeg ved ikke, siger jeg”
Mange læser Helle Helles værk som en slags socialrealisme – men jeg ser det som en udforskning af sproget: Høj- og lavstatussprog, der tørner sammen i daglig tale – og fejler spektakulært, når de social akavede karakterer prøver at kommunikere.
Keith Emerson – flamboyant badass i læderbukser
Hvis nogen undrer sig over, hvorfor undertegnede har valgt at betjene det måske mest usexede instrument i et rockensemble – så blev jeg sgu nok særligt opmuntret af ham den flamboyante badass i læderbukserne, som smed rundt med orgler og spillede endeløse, udflippede soloer på sin gigantiske modulære Moog. Så hermed et par personlige mindeord om Keith Emerson.
Duchamp’s overskæg – John Cale: “Music for a New Society / M:FANS”
Under titlen “M:FANS” har John Cale respektløst genfortolket – og kreativt saboteret – sit eget hovedværk “Music for a New Society”.
Problemet med Laibach
Laibach er et koncept. Konceptet holder på imponerende vis. Musikken skuffer en kende.