Rüya Gemüse Kebap
Rüyas koncept ligger tæt op ad den endnu mere hypede Mustafas, men har sin egen karakter.
Rüyas koncept ligger tæt op ad den endnu mere hypede Mustafas, men har sin egen karakter.
Natten efter fredag d. 13. november 2015 vågner jeg i min seng på Montmartre. På Facebook ser jeg, at venner bekendtgøre, at de er “i god behold efter terrorangrebene i Paris”. Først aner jeg ikke, hvad de mener.
Michael Rother, Hans Lampe og Franz Bargmann fyldte Jazzhouse med tidløs og umiddelbart appellerende Krautrock.
Einstürzende Neubautens kantede og hjemmebyggede bud på eksperimentel, rytmisk musik er i dag en respekteret institution. Og i de 35 år, der nu er gået siden den aggressive begyndelse, har orkestret forfinet sit udtryk med mere melodiske og eftertænksomme nuancer.
I debatten om Charlie Hebdo bliver der hele tiden henvist til ytringsfriheden som en af de demokratiske frihedsrettigheder – og til disse rettigheders baggrund i oplysningstiden. Men vi skal faktisk helt tilbage til det antikke Grækenland for at finde noget, der ligner.
Efter den fremragende FFS-koncert i Tivolis koncertsal forleden gik jeg på jagt i Sparks-arkiverne. Jeg kan ikke huske, hvor det var, jeg hørte noget om en Ingmar Bergman-opera. Men den findes – og den er sgu ikke noget kedeligt bekendtskab.
En gang imellem kan internettet altså stadig overraske mig. Det følgende er historien om, hvordan jeg næsten blev et internetfænomen. Men selvfølgelig var det hele bare en tilfældighed.
70erne-ikonerne Sparks og de dansable indie-rockere Franz Ferdinand slår pjalterne sammen – og For Fuck’s Sake, hvor giver det bare rigtig god mening!
De fleste moderne mennesker forestiller sig, at musikvideoen som genre tog sin begyndelse i 80erne og tog fart ved fremkomsten af MTV. Men musikvideoen havde faktisk en spøjs forfader ved navn Scopitone – og den er et ganske charmerende bekendtskab.
Hvis man gik tur i Paris i begyndelsen af 1900-tallet, kunne man af og til se et lille enmands-luftskib glide rundt mellem hustagene. Luftskibet hed No. 9 Baladeuse – og dets opfinder og fører var den brasiliansk-fødte Alberto Santos-Dumont.