Ikke engang kapitalisme – Yanis Varoufakis: Technofeudalism

I denne bog undersøger den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, hvad fremkomsten af internetvirksomheder har betydet for verdensøkonomien – og han kommer til en overraskende og polemisk konklusion: Kapitalismen er død.

Og desværre for socialister som Varoufakis (og undertegnede) er den blevet erstattet af noget endnu værre.

Lad mig straks slå fast, at jeg på ingen måde er ekspert i økonomi – og Varoufakis er lige så hurtig til at indrømme, at økonomiske teorier ikke nødvendigvis skal betragts som eksakt videnskab. Men han gør et imponerende stykke arbejde med at forklare kapitalismens historie og virkemåde frem til vores nuværende tech-økonomi – og hans provokerende påstand om kapitalismens endeligt.

For at få hele historien skal man læse bogen selv, men her er nogle af hans hovedpointer:

Profitmotivet er væk. Kapitalismen (i marxistisk forstand) var baseret på, at virksomhedsejere ansatte mennesker til lønarbejde for at få produceret varer – som de derefter tjente på at sælge (merværdi). I dag drives mange virksomheder af gratis indhold: Når brugerne skriver på Facebook eller X/Twitter eller poster fotos på Instagram eller videoer på TikTok, leverer de selv ulønnet det indhold, som faktisk er kernen i disse virksomheders værdi.

Profit er blevet erstattet af leje. Fortidens kapitalister brugte deres profit til at investere i flere og bedre “produktionsmidler” for at producere flere varer og tjenester til salg for profit. Udlejere, der tjente penge bare ved at udleje fast ejendom, de ejede, blev set ned på af mange kapitalistiske økonomer (som Adam Smith). Men i dag fungerer et firma som Amazon mere som en udlejer – eller som Varoufakis udtrykker det, en feudalherre, der giver visse rettigheder mod betaling. Amazon behøver næppe at producere noget længere – de leverer en portal, hvor enhver virksomhed kan sælge deres varer – men den rækkevidde, som Amazon giver, har en pris i form af de gebyrer, virksomheder betaler. Igen arbejder sælgerne teknisk set gratis for Amazon – og Amazon opkræver dem for privilegiet.

Mange andre emner diskuteres i denne velskrevne bog: Hvordan det gik til, at hele verdensøkonomien blev hægtet op på dollaren (selv da USA blev en økonomi baseret på handelsunderskud) – og hvordan løftet om “socialdemokrati” tog et slag, da østblokken kollapsede i 1989. Sidstnævnte lyder besynderligt for en dansker som undertegnede (socialdemokratiet har spillet en stor rolle i dansk politik både før og efter den kolde krig), men Varoufakis har en pointe i, at socilademokraters holdning til moderne finanskapitalisme er mærkbart mere underdanig, end man ville forvente af et “arbejderparti” (Tony Blairs berygtede “tredje vej”).

Så – efter at have læst bogen, er jeg nu overbevist om, at “kapitalismen” som vi kender den, er død? Jeg er ikke sikker – klassiske, profitbaserede kapitalistiske virksomheder eksisterer bestemt stadig. Men Varoufakis’ opfindelse af ordet “teknofeudalisme” er bestemt nyttig – for spillets regler ændrer sig – og fremtiden kommer utvivlsomt til at se meget anderledes ud.

Anbefalet læsning for enhver, der synes, at verdensøkonomien er blevet lidt underlig på det seneste.