Verden som supermarked og latterliggørelse – Michel Houellebecq: “At holde sig i live – og andre tekster”
| At Michel Houellebecqs franske arrogance og sylespidse sortsyn i den grad appellerer til det danske temperament er måske lidt overraskende. Men faktum er, at hans anmelderroste satiriske romaner nu i mange år er fløjet over de danske boghandleres diske. Men såvel hans digte som essaysamlinger har vi indtil videre måttet læse på fransk eller andre sprog. Det rådes der bod på nu: Niels Lyngsø har oversat tekstsamlingen “Rester vivant” – og mens dette skrives, er endnu en samling – “Interventioner” – på vej.
For en læser som undertegnede (og de fleste danskere) præsenteres vi i “At holde sig i live” for en yngre Houellebecq – de tidligste essay daterer sig en del år før romandebuten “Udvidelse af kampzonen”. Og det er lidt imponerende, hvor præcist hans overvejelser og skrivestil allerede var på plads og genkendelige i begyndelsen af 90erne. Den første tredjedel af bogen er tekster om selve det at skrive – i Houellebecqs øjne en disciplin, der i stiller næsten umenneskelige krav: Digteren skal gennemskue samfundets blændværk i en sådan grad, at det bliver umuligt at være en del af det – og må derfor leve som en evig outsider og selviscenesat paria. Med andre ord er det nærliggende at tænke, at Houellebecqs “public image” er en bevidst strategi: Den forhutlede, let alkoholiserede kværulant – med verdens mest håbløse frisure siden Jack White. Skulle der være nogen tvivlere tilbage – der ser Houellebecqs projekt som letkøbt provokation for provokationens skyld – så burde denne poetik overbevise dem om, at der ligger dyb alvor og mening bag. Resten er bogen er endnu mere typisk Houellebecq: I en række essays argumenterer han præcist og ondskabsfuldt for sine idiosynkrasier om det moderne samfundsliv. Og her demonstrerer han sit unikke talent som skribent: Selv om han skriver fra en hovedrystende, desillusioneret position, der nærmer sig depression, så gør han det med en frydefuld sproglig veloplagthed, der er så smittende, at man gerne tilgiver ham de værste overdrivelser og spidsvinklinger. Enkelte essays kræver måske en vis indsigt i franske forhold – det kan fx. være svært for en dansk læser at sætte sig ind i, præcis HVOR provokerende det i Frankrig er at skrive et essay med titlen “Jaques Prévert er en idiot” … “At holde sig i live” er glimrende oversat af Niels Lyngsø og anbefales hermed til alle Houellebecq-fans – også dem, der har lyst til at tage lille kig ind bag kynikerens vrisne facade. |
Skriv et svar