Gentle Giant – når blær giver mening

Jeg kan ikke huske nogen aha-oplevelse fra første gang, jeg hørte “rock” eller The Beatles. Men jeg kan tydeligt huske, da jeg tændte for P3 og nogen spillede et nummer fra Gentle Giant’s “The Power and the Glory”. Jeg havde aldrig hørt noget lignende og satte fluks kassettebåndoptageren til for at kunne genlytte nummeret, indtil jeg kunne skaffe albummet hjem.

Konceptalbummet “The Power and the Glory” [baseret på en roman af Graham Greene, red.] er netop genudgivet i remixet version, og er derfor blevet tilgængeligt på WiMP (hvor man allerede har kunnet høre andre skelsættende Gentle Giant-albums som “Free Hand” og “Interview”).

Jo, bevares – Gentle Giant’s musik er ofte udspekuleret på den dér udnødvendigt blærerøvs-agtige måde, som gør så meget prog-rock uudholdelig at lytte til.

Men dels favner deres musikalske referencer noget bredere end de flestes: Gamle engelske madrigaler, ny kompositionsmusik, bluesrock, skæve taktarter, kontrapunktiske korarrangementer og kompleks polyrytmik (de gavtyve kan sågar få en simpel 4/4 til at lyde som noget helt andet og mere eksotisk).

Og dels spiller de fem multi-instrumentalister med et sådant overskud, at de overraskende ofte får det til at swinge som død og helvede.

Tag en lytter til (fx.) “Cogs in Cogs” – og hvis du nogensinde har hørt noget lignende, får du pengene tilbage…

(Reblogget af bongorama.dk under titlen “En prog rock fans bekendelser”)