Joe Jackson – en uforudsigelig traditionalist fylder rundt

I 1979 udsendte den britiske sanger og sangskriver Joe Jackson sit debutalbum “Look Sharp”. En samling af stramme poprock-sange, der både i kvalitet og energi kunne måle sig med landsmanden Elvis Costellos debut “My Aim Is True” to år tidligere. Det syrlige hit “Is She Really Going Out with Him” var ikke til at komme udenom.

Jeg skriver dette på Joe Jacksons 70 års fødselsdag. Og i de mellemliggende år har han ikke bare indfriet alle forventninger – hans karriere har også slået en del helt uforudsete sving undervejs.

Efter debuten fulgte en række glimrende rockplader og flere radiohits. Men allerede til sit fjerde album viste Jackson sin hang til excentriske koncepter: Han samlede et bigband og indspillede en plade af lutter swingnumre fra bl.a. Louis Jordans og Cab Calloways repertoirer (“Joe Jackson’s Jumpin’ Jive”).

Efter et par udmærkede lounge-inspirerede popplader fik Jackson en ny idé: For at fange intensiteten af en liveoptræden indspillede han albummet “Big World” (1986) foran et publikum – som dog fik strenge instrukser om ikke at klappe for ikke at ødelægge optagelserne. Albummet blev udgivet på vinyl som et 3-sidet dobbeltalbum. Da Jackson havde præcis sange nok til tre sider, var den fjerde pladeside blank.

Siden har Jackson kastet sig over klassisk orkestermusik – han udgav sin første symfoni i 1999 – og har også været efterspurgt som filmkomponist.

Joe Jackson har altid været en sangskriver-darling pga. sin evne til at kombinere iørefaldende melodier med overraskende greb – “It’s Different for Girls” må være en af de rytmisk skæveste hitsingler nogensinde. Til gengæld er han aldrig slået igennem hos det brede publikum, og rollen som popstjerne har alligevel aldrig passet ham. Når tilhørende begyndte at synge med på “Is She Really Going Out with Him” kunne han knastørt kommentere, at “that’s probably the worst singing I’ve ever heard in my life!”

Jackson er stadig musikalsk aktiv – og deler sine udgivelser nogenlunde ligeligt mellem poprock-genren og diverse spøjse indfald Hans seneste udgivelse “What a Racket!” er fx. en samling sange af den fiktive musichall-performer Max Champion – alle naturligvis skrevet af Jackson selv.

Joe Jackson er stadig en musikalsk kamæleon. Men alle hans fremtrædelsesformer deler de umiskendeligt Jacksonske karaktetræk i sangskrivningen: Mødet mellem det ligesom velkendte og det behagligt overraskende.

Tillykke med fødselsdagen!