Fortiden er ikke, hvad den har været: “The Dawn of Everything”

Har man blot den mindste interesse i den menneskelige civilisations udviklingshistorie, er Graeber og Wengrows bog “The Dawn of Everything” tankevækkende læsning.

Baseret på nyere arkæologiske opdagelser sætter de to forfattere sig for at udfordre – og i flere tilfælde decideret afvise – mange af vores forudfattede meninger om fortiden.

De starter med en kontroversiel – men velargumenteret – fortælling om, at oplysningstiden og vores idé om menneskerettigheder (som frihed, lighed og broderskab) ikke opstod i hovedet på europæiske filosoffer. I stedet blev det inspireret af europæiske opdagelsesrejsende og lærde, der mødte og udvekslede ideer med indfødte amerikanere!

Hele bogens formål er at sætte spørgsmåltegn ved myter om menneskets historie. Og her følger et par af de mest interessante:

Jæger-samlere er ikke nødvendigvis nomader, der lever i små, omstrejfende flokke. Der er nu evidens for imponerende strukturer og store byer bygget af fastboende mennesker, der ernærede sig som jægere og samlere.

Menneskets opdagelse af agerbrug var ikke noget “point of no return”. Tidlige civilisationer synes lejlighedsvis at have kastet sig ud i dét, som Graeber og Wengrow kalder “play farming” (agerbrug “for sjov”) – for så i nogle tilfælde helt at droppe det igen, i andre at kombinere det med jæger-samler-livsstil, eller sågar skifte mellem de to fra årstid til årstid.

Mennesker, der lever i store samfund, organiserede sig ikke automatisk i hierarkiske strukturer. Mange tidlige “storbyer” ser ud til at have været ganske egalitære, andre blev styret af forskellige former for hierarki. Men befolkningsstørrelse synes ikke at have været afgørende.

Graeber og Wengrow dedikerer meget tid i bogen til at udforske forskellige former for regel og organisation. Og al evidens peger på, at vores forfædre har været ganske villige til at eksperimentere med forskellige sociale strukturer. Nogle skiftede endda styreform fra årstid til årstid (hierarkiske i jagtsæsonen og egalitære agerbrugere resten af året).

Faktisk bruger bogen en del tid på at overveje spørgsmålet: Hvorfor blev vi hængende? Hvorfor har de fleste moderne samfund lagt sig fast på én samfundsstruktur, som vi ikke længere e villige til at omorganisere, når det er nødvendigt? (Et spørgsmål, der endnu ikke synes at have et overbevisende svar)

Jeg har kun én større indvending mod denne ellers glimrende og tankevækkende bog: Graeber og Wengrow bruger overraskende meget tid på at kritisere deres kolleger i det akademiske verden. De går af til så langt, at de ligefrem tillægger forfattere, de er uenige med, tvivlsomme motiver for uenigheden. Dette kan være et interessant emne for en anden bog – men skurrer lidt i denne ellers ret fokuserede bog.

Bemærk venligst: Denne anmeldelse er baseret på Audibles lydbogsudgave, indlæst med solid autoritet af Mark Williams.