Vi lever midt i en underholdningskultur, der ellers synes at foretrække klare fortællinger og logisk dramaturgi. Så hvordan kunne David Lynch insistere på det mystiske og uigennemtrængelige – og alligevel opnå en nærmest folkelig popularitet?
I anledning af Joe Jacksons 70-års fødselsdag. Den talentfulde britiske sangskriver er i dag en musikalsk kamæleon. Men alle hans fremtrædelsesformer deler de umiskendeligt Jacksonske karaktetræk i sangskrivningen: Mødet mellem det ligesom velkendte og det behagligt overraskende.
Benjamin Labatuts vil i fiktionaliseret form fortælle om det tyvende århundredes mest banebrydende opdagelser inden for matematik og (kvante)fysik – og om menneskene bag. Men “Når vi ikke længere forstår verden” fejler både som faglitteratur og fiktion.
Yanis Varoufakis undersøger, hvad fremkomsten af internetvirksomheder har betydet for verdensøkonomien – og kommer til den overraskende og polemisk konklusion, at kapitalismen er død. Hans bog er anbefalet læsning for enhver, der synes, at verdensøkonomien er blevet lidt underlig på det seneste.
Der er noget fascinerende ved lande, der er ophørt med at eksistere. I “Beyond the Wall” fortæller Katja Hoyer nuanceret om Østtysklands korte, men omtumlede historie.
Brett Morgens film om David Bowie tager utraditionelle midler i brug for at fortælle om en usædvanlig kunstner. Men det er ikke alle greb, der lykkes.
I starten af 80erne faldt jeg over et sært albumcover i en pladebutik i Odense. Fem mænd stod på rad og række i plastuniformer med røde geometriske lampeskærme på hovederne. 40 år senere var deres udtryk forlængst blevet en del af mig – og jeg oplevede dem omsider live i Berlin.
Har man blot den mindste interesse i den menneskelige civilisations udviklingshistorie, er Graeber og Wengrows bog “The Dawn of Everything” tankevækkende læsning. Hele bogens formål er at sætte spørgsmåltegn ved myter om menneskets historie.
Danskerne elsker deres julebryg. Jeg er gammel nok til at huske en tid, hvor varianterne var ganske få – hvor de største bryggerier dominerede og et par lokale bryg var de eneste alternativer. Men i dag oversvømmes markedet som bekendt …
Jack Whites kreativitet er så sprudlende og ustyrlig, at derventer lytteren en ny overraskelse rundt om hvert eneste hjørne. Og på “Fear of the Dawn” har White genfundet balancen, så selv de vildeste indfald trods alt har fødderne solidt plantet i en forståeligt sangstruktur.