Når eosofobien rammer – Jack White: “Fear of the Dawn”

Allerede midt i 2022 stod det selvfølgelig klart for enhver, at årets single måtte blive det skævt dansable indie-hit “Chaise Longue” af Wet Leg. Men for mig var den største musikhistoriske begivenhed, at det guddommelige geni …

(Her skal jeg nok lige indsparke den bemærkning, at jeg ikke bare smider om mig med betegnelsen “guddommeligt geni” efter forgodtbefindende. I tidens populærmusik kan de guddommelige genier efter min mening tælles på et par hænder. Okay?)

Altså: Jeg taler om det guddommelige geni Jack Whites fjerde soloalbum “Fear of the Dawn” – og undertegnede kæmper stadig for at få samlet underkæben op fra gulvet.
Ikke nok med, at White er kongen af guitarriff (hvis du nogensinde har hørt et helt fodboldstadion synge et guitarriff i kor, så er det med 99% sikkerhed hans “Seven Nation Army” – det er da alligevel noget!). For det kunne jo være ligemeget, hvis han ikke også var en dybt inspireret sangskriver af den helt klassiske slags.

Jack Whites kreativitet er så sprudlende og ustyrlig, at der ligesom hos Mozart (ja, jeg sammenligner ham med fucking Mozart. Lev med det!) venter lytteren en ny overraskelse rundt om hvert eneste hjørne. Jeg elskede forgængeren “Boarding House Reach”, men kan godt forstå, hvis nogen fandt den en kende for kaotisk. På “Fear of the Dawn” har White genfundet balancen, så selv de vildeste indfald trods alt har fødderne solidt plantet i en forståeligt sangstruktur.

Whites musik er vokset ud af garagerocken. Men musikalsk og begavet som han er, har han med tiden indkorporeret flere og flere stilarter i sit skramlede lydunivers. Der anes ekkoer af blues, funk, reggae – ja, måske sågar den forkætrede progrock (er det Gentle Giant, der kigger forbi i introen til “Eosophobia”?). Og nogen maskinstormer er han heller ikke – White formår få sampling, digital redigering og sågar synthesizere integreret i sit støjende og organiske lydbillede.

(Og – med mindre jeg slet ikke kan finde ud af at google – så spiller det efterhånden granvoksne vidunderbarn selv samtlige instrumenter. Kan det virkelig være rigtigt?)

Hør “Fear of the Dawn” på https://soundcloud.com/jackwhiteiii/sets/fear-of-the-dawn-1

Og som for yderligere at demonstrere Jack Whites ustyrlige kreativitet, udkom endnu et album – det akustiske “Entering Heaven Alive” – kun få måneder senere. Sådan!